Tennissportens dag d. 29. April 2017

Tennis er for alle – deltag i Tennissportens Dag i AGF og DGI Tenniscenter

Lørdag den 29. april kommer til at stå i tennissportens tegn. AGF og DGI Tenniscenter og godt 130 andre tennisklubber landet over arrangerer nemlig – i samarbejde med Dansk Tennis Forbund – Tennissportens Dag.     

AGF og DGI Tenniscenter inviterer til sjov, introduktion og instruktion på banerne, Terp Skovvej 16-20, 8260 Viby J, kl. 10.00-12.00.

”Tennis er for alle uanset alder og niveau, og vi ser frem til at åbne dørene op for en masse nysgerrige mennesker på Tennissportens Dag. Det er gratis at deltage, og man kan låne en tennisketsjer i klubben,” siger formand Allan Arentoft i AGF og DGI Tenniscenter.

Tennissportens Dag afvikles som beskrevet over hele landet, og direktør i Dansk Tennis Forbund, Sune Irgens Alenkær, håber på et forrygende døgn, hvor mange nybegyndere stifter bekendtskab med eksempelvis Play & Stay-konceptets blødere bolde og tilpassede banestørrelser.  

”Tennis er i vælten i disse år – ikke mindst på grund af Caroline Wozniacki og Frederik Løchte Nielsen. Fra DTF’s side er vi glade for, at AGF og DGI Tenniscenter støtter op om konceptet tennissportens Dag. Tennis er ligetil og sundt at dyrke, så tag endelig naboen, konen eller kollegaen under armen og få en oplevelse på Tennissportens Dag,” siger Sune Irgens Alenkær.    

TILMELD dig Tennissportens Dag.

For spørgsmål kontakt venligst: Idrætskonsulent i AGF Tennis Allan Rundberg, mobil 20 129 129

Læs mere om Tennissportens Dag her