Sponsorater

Bliv sponsor i AGF Tennis – dine muligheder er mange.

AGF Tennis er en af de førende klubber i Aarhus. Klubben har plads til både bredden og eliten og har gode rammer for tennis i smilets by. Et sponsorat i AGF Tennis vil give dig betydelig synlighed for et interessant segment. Samtidig er AGF Tennis anlægget placeret centralt i Aarhus. AGF Tennis har 5 grusbaner, 1 kunstgræsbane, 1 paddle-tennis bane og 2 indendørs tennisbaner med Boltex underlag.

Bestyrelsen i AGF Tennis har som et af sine vigtigste mål at styrke sponsorsiden. Der arbejdes løbende på at udvikle nye sponsorprodukter og –tiltag. Vi hører gerne fra alle, som kan tænke sig at støtte klubben. AGF Tennis søger sponsorer generelt, men du har som sponsor mulighed for selv at vælge, om du ønsker at sponsorere:

  • AGF Tennis, generel drift af tennisanlægget og aktiviteter for alle
  • Juniortennis, tennis og træning for børn og unge i alderen 6-18 år.
  • Juniorelitetennis, tennis og træning for de unge talenter i alderen 10-14 år
  • Elitetennis, 2. division og Jyllandsserien indendørs + 2. division og serie 1 udendørs.
  • Motionisttennis
  • Veterantennis

 Som sponsor i AGF Tennis får din virksomhed (afhængig af sponsoratet):

  • Markedsføring på klubbens hjemmeside i form af sponsorpræsentation samt bannerreklamer
  • Reklameplads på klubbens PR-materiale
  • Mulighed for direkte markedsføring over for klubbens medlemmer
  • Markant synlig eksponering i klubben – skiltning i klubhuset
  • Markant eksponering på anlægget - skiltning på baner og anlæg
  • Mulighed for at deltage i sponsor-tennis, hvor der kan skabes netværk til klubbens andre sponsorer
  • Individuelle sponsorarrangementer
  • Logo på klubdragter og/eller på turneringsspillernes dragter

Med et sponsorat i AGF Tennis får du ud over den reklamemæssige værdi og eksponering, som vi giver dig, også mulighed for at skabe netværk til klubbens øvrige sponsorer. Som sponsor for AGF Tennis støtter du tennissporten og giver samtidig omgivelserne et klart signal om din virksomheds sunde profil. Udnyt derfor dit sponsorat, når du markedsfører din virksomhed og brug os som reference over for omverdenen, dit personale og dine kunder.

Vi tilbyder dig en række attraktive muligheder for at blive sponsor i AGF tennis.

1 Lotteri-sponsorat

Dine sponsorgaver eller gavekort støtter direkte AGF Tennis i de 2-3 årlige lotterier. Dine sponsorater vil være synlige for alle fremmødte den pågældende dag lotteriet afholdes. Alle sponsorer nævnes på den dag, hvor lotteriet finder sted. Sponserer du for over kr. 3.500 i værdi, kommer du på vores sponsortavle og dit logo kommer online. Der holdes hvert år lotteri i forbindelse med standerhejsning i april og den årlige klubfest i august. Derudover er der yderligere 1-2 mere. Du skal minimum give for 300 kr.

 

2 Sponser vores bænke - få dit navn på bænkene udendørs – og støt din klub

  • A-bænke (hovedgangene bane A,B,C,D, E og skilt på begge sider)

Pris kun kr. 900 pr. år pr. bænk

  • B-bænke (øvrige placeringer og 1 skilt på forsiden)

Pris kun kr. 400 pr. år pr. bænk

Medlemmer betaler ikke moms af støttebeløbet. Firmaer betaler moms. Første år koster produktion af A skilte kr. 400 og B skilt kr. 200. Skiltet er 40 x 11 cm. Skilteprisen plus moms.

3 Basissponsor

  • Model A

Du modtager 1 års gratis medlemskab udendørs

Logo på www.AGFtennis.dk med link til firmahjemmesiden

Pris: kr. 1.800 + moms, pr. år 

  • Model B
  • Du modtager 1 års gratis medlemskab udendørs, samt 20 indendørs timer

Logo på www.AGFtennis.dk med link til firmahjemmesiden

Skilt på sponsortavlen i klubhuset

Pris: kr. 5.000 + moms, pr. år

AGF Tennis udsender løbende nyhedsmails og for sponsorer med pakkerne 4-8 gælder det, at man kommer med i disse med link.

4 Sponsor af vindskærm/læhegn og bannerreklame

Dit logo kommer på en vindskærm/læhegn. Placering efter eget ønske. Placering bookes efter ”først til mølle” princippet. Som sponsor får du et bannerreklameskilt til ophæng i tennishallen og en vindskærm/læhegn på en af de udendørs tennisbaner. 

  • Model A
  • Du modtager 1 års gratis medlemskab udendørs, samt 20 indendørs timer

Logo på www.AGFtennis.dk med link til firmahjemmesiden

Skilt på sponsortavlen

Vindskærm/læhegn i størrelsen 2X12 meter

Pris: kr. 10.000 + moms, pr. år

  • Model B
  • Du modtager 1 års gratis medlemskab udendørs, samt 20 indendørs timer

Logo på www.AGFtennis.dk med link til firmahjemmesiden

Skilt på sponsortavlen

Vindskærm/læhegn i størrelsen 2X18 meter

Pris: kr. 12.000 + moms, pr. år 

5 Sponsor af måtter

Din virksomhed kan ikke undgå at blive set, hver gang de træder ind i AGF Tennis’ dejlige klubhus. Du får dit logo i farver på to måtter i størrelsen 85 x 150 cm. Begge måtter ligger i klubhuset på Midtagervej, som benyttes hele året. Den ene måtte ligger i indgangen til klubhuset og den anden ligger ligeledes i klubhuset ved indgangen til de to indendørs tennisbaner. Markedsføringen og reklameeffekten er uvurderlig. Derudover får du ydelserne nævnt i sponsorpakke 3 (model B).

Pris: 10.000 kr. + moms, pr. år.

6 VIP-sponsor, navnerettighed til en af klubbens 9 baner

Få konstant synlighed i klubben ved at få navnerettigheden til en af klubbens 9 baner. Dit firmanavn vil være synligt ved hver eneste booking af en bane, hvor der er plads til firmanavn og slogan. Dette er ligeledes et aktivt link til din hjemmeside. Medlemmerne vil omtale banerne for ”Statoil-banen”. ”Skal vi spille på Statoil eller Stark-banen næste gang?” Det giver dig konstant synlighed for medlemmer og gæster på anlægget. Udover synligheden i vores online bookingsystem, så laver vi et skilt med dit logo, som hænger på den pågældende bane ligesom dit logo kommer på vores sponsortavle i klubhuset og på vores sponsorside på medlemsportalen. En gang om året bookes der uden beregning baner til et kunde- eller personalearrangement på vores dejlige tennisanlæg. Til standerhejsning i april må der uddeles en flyer. Derudover får du ydelserne nævnt i sponsorpakke 3 (model B).

Vi har:

  • 5 udendørs grusbaner – pris 10.000 kr. + moms, pr. bane/år.

Anvendes fra april til oktober.

  • 2 indendørs baner – pris 10.000 kr. + moms, pr. bane/år.

Anvendes fra i september til april.

  • 1 udendørs kunststofbane – pris 12.000 kr. + moms, pr. bane/år.

Anvendes året rundt.

  • 1 paddletennisbane – pris 12.000 kr. + moms, pr. bane/år.

Anvendes året rundt.

7 VIP-sponsor, sponsor af AGF Tennis klubtøj

Udnyt vores mange aktive medlemmer og dygtige turneringsspillere og få eksponeret din virksomhed i Aarhus, i Jylland og i resten af Danmark. Med dette sponsorat får du mulighed for at få din virksomheds logo og navn på både klub- og turneringsdragter. Dit firma kommer på spilletøjet og AFG Tennis er repræsenteret i 2. division og jyllandsserien indendørs og 2. division og serie 1 udendørs. Der bookes årligt baner til et årligt kunde- eller personalearrangement på vores dejlige tennisanlæg uden beregning. Samtidig modtager du invitation til alle sommerens divisionskampe, hvor der for dig og en ledsager serveres mad og drikke og ikke mindst super tennis. Derudover får du ydelserne nævnt i sponsorpakke 3 (model B).

Pris: 20.000 kr. + moms, pr. år. 

8 Eksklusiv partner, uvurderlig eksponering

Dit logo kommer på en vindskærm/læhegn, som beskrevet i sponsorpakke 4. Derudover navngives en bane i henhold til dine ønsker (se sponsorpakke 6). Du modtager invitation til alle sommerens divisionskampe, hvor der for dig og en ledsager serveres mad og drikke og ikke mindst super tennis. I får 2 medlemsskaber af klubben, som beskrevet i sponorpakke 3 (model B). Der bookes to gange årligt baner til kunde- eller personalearrangement på vores dejlige tennisanlæg uden beregning. Du får 1 måtte med jeres logo i klubhuset, se sponsorpakke 5 og placering af logo på sponsortavle og online jf. sponsorpakke 3. 3 gange årligt kan der afleveres flyers til sponsorudvalget, der sørger for uddeling til medlemmer og gæster ved arrangementer, som du selv kan vælge. Eksempelvis standerhejsning i april, klubfest i august eller lignende. Som noget unikt får I 3 enetimer af én af vores instruktører.

Pris: 30.000 kr. + moms, pr. år. 

VIP-sponsor og eksklusiv partner

Som VIP-sponsor eller eksklusiv partner er der som beskrevet mulighed for at holde et årligt kunde- eller personalearrangement. Udnyt dine muligheder for et anderledes arrangement for dine kunder eller medarbejdere og giv dem nye oplevelser i tennissportens tegn. Vi stiller instruktører, anlæg og klubhus til rådighed. 

Du modtager som virksomhed altid en faktura for sponsoratet, der kan indgå i virksomhedens regnskab. 

Under de anførte rammer forhandles det konkrete omfang og indhold af det enkelte sponsorat individuelt - afhængigt af dit ønske til sponsoratets udformning og størrelse. Der er bl.a. mulighed for at lave tillægskøb af reklameplads på træningsdragter, klubhus, anlæg m.m.  

Er du eller din virksomhed interesseret i at blive sponsor?

Er du interesseret i at blive sponsor i AGF Tennis så kontakt Allan Rundberg på mobil 20 129 129 eller mail allan@rundberg.dk